Kære forælder
Uddannelsesvalg er en kompliceret beslutning. Mulighederne er uden tvivl blevet flere, end da du selv forlod folkeskolen, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvad du skal råde din teenager til.
På EUD10 giver vi vores elever mulighed for at få fingrene helt ned i maskinrummet. Med praktiske erhvervsfag som en naturlig del af skoleugen bliver de unge klogere på, hvordan erhvervslivet fungerer. På egen krop mærker de, om det kunne være noget for dem at blive kok, dyrepasser, grafiker, pædagog, arbejde med handel eller nogle af de mange andre erhverv, som erhvervsskolerne i Aarhus tilbyder uddannelser indenfor.
Uanset om din teenager har brug for et pusterum, et fagligt boost, at afklare et uddannelsesvalg eller få nye kammerater, så er EUD10 et godt valg. Forhåbentlig får oplevelserne på EUD10 uddannelsespilen til at pege i den rigtige retning, samtidig med at din teenager bliver praktiske erfaringer rigere.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig eller en af vores studievejledere. Du finder kontaktoplysninger herunder.
David Brandstrup Østergaard
Pædagogisk leder, EUD10
daoe@aabc.dk
tlf. 2092 4631