Green

Interesser: Planter, dyr, skov & natur, maskiner, udvikling.

Er du vild med naturen og dyr? På EUD10 Green bliver du klogere på de grønne erhvervsuddannelser: Dyrepasser, gartner, landmand, anlægsgartner samt skov- og naturtekniker.

De almene 10. klassefag tager du på Aarhus Business College i Viby, mens du en gang om ugen arbejder med teori i praksis på Jordbrugets UddannelsesCenter lidt syd for Aarhus. Du får mulighed for at opleve, hvordan det er at arbejde professionelt med planter og dyr både i væksthuset, på anlægspladsen og på vores egen gård.

Esben Meilandt, EUD10 Green

”Jeg vil gerne være gartner. Planter har altid interesseret mig, og det er spændende at lære noget om dem. Det er sjovt at lave fødevarer og skabe projekter i virkeligheden. Og så kan jeg bare godt lide at få ting til at gro. Jeg er rigtig glad for EUD10. Det giver mig mulighed for at få et løft i mange fag, og jeg er blevet bedre til dansk. Samtidig kan jeg én dag om ugen arbejde med det, jeg allerbedst kan lide. Det bedste er klassen – den fungerer godt, og vi har et tæt sammenhold”.