SOSU

Interesser: Mennesker, omsorg, pædagogik, sundhed, at gøre en forskel for andre.

På EUD10 SOSU kan du snuse til og få praktisk erfaring med uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik. Gennem arbejdet med emner som grænser og grænsesætning, kommunikation og fremtoning vil du få en forståelse for bredden i arbejdet med mennesker fra børn til ældre samtidig med, at du får praktisk erfaring.

Julie Juhl Hedegaard, 16 år, EUD10 SOSU

”Jeg har valgt EUD10 SOSU, fordi jeg synes blandingen af undervisning og praksis lød spændende, og jeg havde brug for at udfordre mig selv fagligt og socialt. EUD10 er megafedt – søde klassekammerater, gode lærere og relevant undervisning. Efter sommerferien starter jeg på grundforløbet på SOSU Østjylland”.